Blomstrende brød – flot og nemt


Det herligste flotteste brød, man kan servere. Det vækker glæde og begejstring, når det kommer på bordet. Kan serveres til alt muligt, og er rørende nem at slå sammen. Selvfølgelig kræver det lidt mere tid og omhu at få den så fin og flot på toppen. Men det er det hele værd. Udover lidt ekstra lækker smag, så i allerhøjeste grad også kræs for øjet.

Du skal bruge:

  • 25 g gær
  • 50 g smør
  • 2 dl mælk
  • 1 dl yoghurt naturel eller creme fraiche
  • 1 tsk sukker
  • 1 tsk groft salt
  • 1½ tsk timian
  • 350 g mel

Til pynt:

  • Den grønne del af forårsløg
  • Rødløg i skiver
  • Tomater i små fine både
  • Frisk basilikum

Andre ting som f.eks. halve oliven, cherry tomater, peberfrugter, strimlede gulerødder, diverse friske krydderurter kan også med succes benyttes som blade og blomster. Bare det har lidt lækker farve.

Smelt smørret, tilsæt mælken og over i en skål. Det skal være håndlunt og så smuldres gæren i, rør rundt til opløst. Tilsæt så sukker, salt og timian samt lidt over halvdelen af melet. Rør rundt, rør rundt, rør rundt til det er ganske fint og klumpfrit.
Så løbende i med lidt mere mel, når den kan klare det, så ud på bordet med den og ælt, ælt, ælt medens der efter behov tilføres mel. Rul og ælt til du har en lækker lind dej, ikke alt for klæbrig.

Form dejen som du ønsker den, lidt aflangt eller helt rundt. Måske med lidt hjælp fra en kagerulle, så det ikke bliver alt for tykt.
Dekorerer med de dertil tilsnittede grøntsager lign. Start med “stænglerne” af forårsløg og byg “blomsterne” på ud fra det.
Eller man kan bare nøjes med kun “blomster” fordelt udover brødet. Brug bare fantasien.
Stik det forsigtigt og lidt gelinde ned i dejen.

Lad brødet står tildækket og hæve i en halv times tid. Pensl med mælk, og kom det så i ovnen i 15-18 minutter ved 200 grader.

Lækkert når det er ganske lidt lunt, brækket af i mindre bidder og lidt smør på.

Velbekomme!

Jeg har faktisk lånt og lavet lidt copy-paste fra mig selv herinde. Tidligere udgivet som HURTIGT madbrød. Den gang fik vi det uden den fine pynt, men det skal vi altid have fra nu af.
Super nemt brød at slå sammen, og så passer det til rigtig mange dejlige ting; pastaretter, supper eller til at dyppe i dejlige dipper, f.eks. min seneste lækreste lækre fetadip med honning.

Hvis man googler “decorated bread” så får man et væld af inspiration til andre fine modeller end lige netop min her, så bare kom i gang med at lave de flotteste brød.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s